Dræbersnegle og andre udyr i køkkenhaven (Den store guide til at undgå dem)

26 tips & tricks til alt fra dræbersnegle til skvalderkål = Den store guide om UDYR & UKRUDT!

Det her vil du lære mere om (hvis du læser videre):

Dræbersnegle

5 gør-det-selv-metoder til at komme dræbersnegle til livs
De naturlige fjender
Dræbersnegle-fælder & barrikader (og en idé)
Værd at vide & kend en dræbersnegl

De andre udyr i køkkenhaven

Myrer; 4-tips-til-en-død-myre
Bladlus, mellus, og væksthusspindemider
Larver

Ukrudt

Skvalderkål (5-tips til at undgå eller leve med det)
"almindelig ukrudt"

Forstil dig, et kort øjeblik, din køkkenhaven…..

Solen står i zenit på en krystalblå himmel. Du står med bare tæer i græsset og kigger på dine planter og grøntsager der strutter af sundhed og er lige præcis klar til at blive plukket, tilberedt og spist sammen med familien på terrassen. Fuglene synger, duften af krydderurterne rammer dine næsebor og køkkenhaven bugner af grønt i alle regnbuens farver, mens muldjorden står i flot kontrast; brun og fyldt med regnorme (og den helt rigtige pH).

Undskyld mig. Men lad mig ødelægge dette imaginære billede, der er tegnet på din nethinde…. for du træder et skridt til højre og op mellem dine tæer flyder en halv dræbersnegl, der sammen med sine venner havde tænkt sig at tage på ferie i din køkkenhave. Du hopper let hysterisk ved fornemmelsen (indrømmet – det gør jeg i hvert fald) og ud af den ene øjenkrog ser du bølger af skvalderkål, der vokser mod din køkkenhave. Det er tid til at kigge på ”Udyr og Ukrudt” – og hvordan du bedst muligt undgår disse.

Dræbersneglen

Denne invasive snegl er hundrede-meter-mester i at ødelægge køkkenhaven (og hyggen). Især når vi har haft et koldt forår, er der usandsynlig mange dræbersnegle på farten. Læg dertil at hver dræbersnegl, hermofroditter som de er, kan lægge op til 400 æg på en sæson. En lille sjov ting ved dræbersnegle er at de folder sig sammen til en lille kugle når du puffer til dem.

Der er ingen 100% sikker metode til udrydelse af dræbersneglen, men her kommer fem metoder

  1. 1 fod under” Denne metode er min fortrukne !

    1. Grave et spadestik ned i jorden og trække spaden lidt tilbage
    2. Vippe dræbersneglene ned i hullet og hakek dem over med spaden
    3. Hive spaden op og trampe jorden (så du ikke kan se der er gravet)
  1. skraldespanden” En klassiker mod dræbersneglen

    1. Indsaml alle de dræbersnegle du kan finde (se hvordan længere nede)
    2. smid dem i en frysepose og bind knude på.
    3. Ønsk dem held og lykke (eller lad jer brænde i helvede/renovations anlægget) og smid dem i skraldespanden
  2. Solsorten” – dræbersneglen flyvende fjende (åbenbart)

Der dukker hele tiden nye metoder op – denne syntes jeg er lidt sjov (men har ikke selv testet metoden).

    1. Læg en flad sten i et vandbad
    2. Indsaml dræbersnegle og læg dem på stenen (de kan ikke slippe væk, da de ikke er specielt gode svømmere)
    3. Vent på at solsorten kommer forbi og tager en tår vand og en dræbersnegl til frokost.

Se videoen her 

Moskusanden er også glad for dræbersnegle, mens høns kan finde på, at tage baby-dræbersneglene. Men bor du ligesom mig på en 950m2 matrikel er husdyr nok ikke din første prioritet for at komme dræbersneglene til livs

  1. NemaSlug” – Den norske metode mod dræbersnegle

    Jeg vil ikke anbefale at bruge gift, da det går udover andre dyr. Denne metode bruger små rundorme (nematoder), der invaderer snegle og dræber dem. Desværre er du ikke sikker på, at det kun går ud over dræbersneglene, så vær lidt kritisk (og prøv lige de andre metoder først). Metoden er lidt anderledes end den normale fremgangsmåde hvor man blander ormene i vand og vander dem ud på jorden. I denne norsk inspirerede metode, indsamler du dræbersneglene, klipper dem over og sænker dem i vand opslemmet med ormene. Derefter lægger du dem ud i haven og venter på at dræbersneglen kommer og spiser sine venner og på den måde bliver inficeret og dør.

    Metoden bliver hvert år udråbt til et vidunder og som ”ny” metode (hvilket en google søgning afslører at metoden er blevet siden 2009. Du kan læse mere her

  1. Saks eller kogende vand – det kan dræbersneglene ikke lide

    Der er nok en del der bruger denne metode. Når du ser en dræbersnegl så klipper du den over eller giver dem en sjat kogende vand. Ulempen, synes jeg, ved metoden er at det efterlader mad til de resterende dræbersnegle (da dræbersnegle er kanibaler). På den anden side er det en mulighed for at samle dem på et sted 🙂 Et drys salt ? – salt og kalk er ikke godkendte bekæmpelses midler, da det ændrer faunaen. Du kan læse mere om det her

Dræbersneglenes naturlige fjender:

Leopardsneglen (spiser dræbersneglens æg), pindsvin, moskus ænder (kræver plads og overbærrenhed med andelort i plænen). Derudover kan snegle ikke lide at vandre over tørre flader, hvorfor du oftest ser dem når det har regnet eller under bladene i krattet.

Billede venligst udlånt fra Frugtlunden. Tak!

Billede venligst udlånt fra Frugtlunden. Tak!

Dræbersneglefælder & barrikader

Frugt-fælden

Læg fire mursten ud på jorden og spred en 1 m2 sort plastsæk ud over så der dannes en lille hule. Læg lidt frugt/grøntsager under og gør jorden fugtig. Derefter venter du på at dræbersneglene samles til ædegilde og så kan du kan fjerne plastsækken og høste dræbersnegle (til deres ærgrelse) i din egen hjemmelavede dræbersneglefælde.

Øl-fælden

En ting har vi tilfældes med dræbersneglen – de kan også lide øl. Du kan lave en simpel fælde ved at grave et plastikkrus ned i jordhøjde, hælde lidt øl i og lade dræbersneglene gå i fælden (der findes også nogle købe-fælder efter dette princip)

Snegle-hegn

Du kan købe færdige sneglehegn, der kan være en mulighed fx rundt om et højbed. Ellers kan du udnytte at snegle ikke kan lide at vandre over tørre områder som fx at ved at lægge et tykt mosbælte (ca. 30-40 cm bredt). Denne metode er især anvendelig hvis din grund vender ud mod mark eller skovhegn, hvor dræbersneglene kommer fra. Ulempen er, at du skal holde mosbæltet ved lige når det langsomt falder sammen.

En 10 cm bræme af salt er også en mulighed, da dræbersneglene ikke kan lide salt. Ulempen er at saltet regner væk så der skal lægges nyt salt ud ofte (især denne sommer).

IDE. Jeg har en ikke-testet ide om, at det bør være muligt at spraye en 10 cm bred plastkant (sådan nogle til at begrænse bede fra græsplænen) med lak og drysse salt over og derefter lægge den ud omkring køkkenhaven… men det er kun på ide stadie 🙂

Værd at vide & kend en dræbersnegl (Arion lusitanicus)

  • de er på (døds)listen over invasive arter, der skal udryddes
  • de elsker fugt og frugt (og alt andet i din køkkenhave)
  • de er mega klamme at træde i
  • de kan ikke lide tørre flader & salt

Kend forskel på dræbersnegle og rød og sort skovsnegl

Den mest åbenlyse måde, at kende forskellen på dræbersnegle og rød- og sort skovsnegl på er

# Antal snegle i haven. Har du mange snegle i din have, er der stor sandsynlighed for at det er dræbersnegle og ikke rød- eller sort skovsnegl.

# Hvis du stadig er usikker så er her et sammenlignings skema fra Naturstyrelsen (hvor du også kan se forskel på dræbersnegleæg og de andre arter) 

Kend din dræbersnegl

 

Andre udyr

Myrer

#1 ”Mormor-tricket” kogende vand et par dage i træk skal nok få dine myrer på andre tanker

#2 Blanding af Flormelis og Natron/bagepulver og kartoffelmel får myrerne til at hapse din lokke mad, hvorefter natronet/bagepulveret gør arbejdet for dig og dræber myrerne.

#3 Myrelokkedåser.. (især indenfor:)

#4 lokkemad Du kan også ændre hvor myrerne, henter deres føde ved at ligge madding ud et uskadeligt sted og derved får dem til at vandre uden om dine grøntsager.

Bladlus, mellus, og væksthusspindemider

#1 Mariehøns vil være glade for at komme forbi, så fang et par stykker…

#2 Insektsæbe. Sprøjt planten med ”insektsæbe”, som kan købes eller laves efter denne opskrift

  • 4 dl. vand
  • ½ dl. flydende brun sæbe
  • ½ dl. Husholdningssprit

Det er vigtigt at du sprøjter på over og underside af alle blade, da du skal have ram på alle disse små udyr. Hvis det er nødvendigt kan du gentage efter 4 dage. Sprøjt helst ikke i solskin, da det kan give svedne blade

Larver (der elsker bladene)

Prøv at sprøjte med insektsæbeFjern dem med nallerne eller spul plantedelene med vand regelmæssigtSkulle du løbe tør for metoder til at komme af med unytte dyrene eller støder på andre levende fænomener du vil af med så er mit aller aller bedste råd, at tage et billede og spørge i en af de mange facebookgrupper der findes om havebrug som fx ”Havebrug og selvforsyning” eller ”fra have til mave” – der finder du helt sikkert et svar fra de mange ivrige og kærlige haveejere.

Ukrudt

Skvalderkål (5-tips til at undgå eller leve med det)

Især skvalderkål kan være en pestilens, hvis du ikke er dus med det. Der er et par ting du kan gøre for at undgå det spreder sig.

  • The hard way.. grav jorden igennem og fjern alt skvadderkål og dens rødder (små hvide stængler). Især forår eller efterår er det let at finde. Brug aldrig maskine til at grave jorden op med, da selv et lille stump rod kan give de flotteste skvadderkål.
  • Lev med skvalderkålet, det er flot som bunddække og kan spises i salaten eller bruges i pesto.
  • Plant rabarber, hvis blade ikke levner meget sol til skvalderkålen til at brede sig (yes…et godt råd fra Søren Ryge). Alternativt kan du så skovjordbær, der er et fremragende bunddække og ungerne elsker at sætte de små bær på strå og spise dem.
  • Dæk med sort plast (samme princip som ovenfor), men mindre dekorativt.
  • Fysisk barriere (min egen fortrukne) Skvalderkålens rodnet er overfladisk, så et bræt der stikker 5-10 ned i jorden i rigeligt til at holde skvadderkålen ude af bedet.

Almindelig ukrudt”

Det er frem med skuffehjernet og en god podcast i ørerne (hvis du ikke har opdaget det har du en lilla knap på iphonen, der giver adgang til en uendelig mængde podcast (radio programmer).– Et lille tip er, at fjerne ukrudtet inden det sætter frø og kan sprede sig dvs tidligt forår. Du kan også dække jorden med fx. blade eller afklippet græs, da ukrudt ikke er super glad for konkurrence.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.