Chili: overvintring, dyrkning (og den bedste!)

Lad chili planterne overvintre (og høst chili som den første i byen)
Denne artikel handler om:

⚡️ C-H-I-L-I dyrkning ( og lidt om mine prioriteringer)

⚡️Den store How-to-liste for chili dyrkere

⚡️Overvintring af chili planten

⚡️Evigheds chilien

⚡️Chilien over dem alle

Hejsa. Jeg er erklæret ”medium chili dyrker”. Både hvad angår styrken og udvalget af de chili planter jeg dyrker og ”nørded-heden” omkring emnet chili. Der er nogle fantastiske og fanatiske chili facebook grupper (fx. Chili DK), der er fascinerende at følge med i, men mere om det aller nederst i bloggen. Jeg er nok ret pragmatisk med mit chili dyrkeri og som alt andet jeg putter i jorden prioriterer jeg plads, mængde og brugbarhed.
Plads. Hvad angår chili planten er det den ultimative plante: højt udbytte på meget lidt plads. Jeg har dog andre afgrøder jeg nyder og kun et vist antal vinduskarme og et lille drivhus.
Mængde. Mit forbrug af chili er moderat. Derfor sår jeg hvert år 2-3 forskellige chili sorter, fordelt på 5-6 planter. Det dækker fint familiens forbrug til aftensmad, chili-olie og til fryseren i et helt år.
Brugbarhed. her er de typer jeg typisk går efter (og som passer godt til en familie bosiddende på en 950m2-stor-matrikel-i-provinsen)
# klassisk stor rød chili, medium styrke – perfekt i mit køkken da den både bringer fylde og ”familie-venlig-styrke” til retterne. En lille anekdote…for et par år siden kom min yngste datter (Freja, der dengang var 2½ år) stortudende op fra køkkenhaven med munden åben og savlet løbende…yes – hun skulle lige vise sine kusiner, at man gerne måtte spise hvad der var i køkkenhaven og de røde chilier ligende jo peberfrugterne fra Netto (hun blev trøstet og vi prøvede at holde masken J)
# en stærk fætter, der kan give lidt mere riv på tallerknen (dog ikke døds-chilierne – se nederst)
# en for mig ny chili sort (for eksperimentets skyld). Et år havde jeg fx. fået frø til en mild sort chili, mens jeg andre år er gået efter nogle med mere smag (ikke styrke) eller en anden farve.
Hvis du er chili-nørd så smiler du nok overbærende af mit sølle udvalg, hvis ikke – håber jeg, det giver mening for dig. De fleste år har jeg dyrket i vinduskarmen og sidenhed plantet chilierne ud på et lunt hjørne af terrassen. I år røg der så et par planter i drivhuset. Begge metoder fungerer fint hvis du følger nedestående metode.
Den store ”how-to” liste for chili dyrkere.
Men først to fantastiske ting ved chili planten
Des flere chilier du høster des flere chilier producere planten
Chilier kan både tørres, fryses, syltes og opbevares som chiliolie og chilisalt (pæn meget vauw faktor)
og her er den så… enkel og lige til:
>Forspir i marts (eller snyd og køb planterne senere på sæsonen)
>Chilier skal have masser af varme og lys
> lad gerne chili planten udtørre lidt mellem hver vanding
> Knib de første (5-6) hvide blomster af – det får planten til at danne flere blade, der kan give mere energi til de efterfølgende chilier
> Tommelfingerreglen siger, at planterne ikke skal i drivhus før maj og på friland før juli (og her skal de stå lunt). De kloge folk skriver at det kan være en god ide, at hærde chili planten ved at sætte den ud et par timer når det er 16-18° forårsvejr (det trin sprænger jeg nu ofte over).
> Chili planten er selvbestøvende, så ryst planten hvis den står inde i vinduskarmen eller i drivhuset
> Gødning ”lidt men tit” når det handler om flydende gødning (hvis du er til sådan noget)
> Husk at gemme frøene (kernerne) fra de sidste chilier, dem kan du fint gemme i et kaffefilter og så næste år
> Når chili planten ikke sætter flere chilier kan du overveje at overvintre den…..
Overvintring af chili planten
Når chili planten i løbet af efteråret har aftjent sin værnepligt og ikke giver flere chili frugter, så er har du to muligheder – på kompostbunken eller at overvintre chili planten. De fleste hælder nok til den første løsning, da en overvintrende chili plante ikke er et specielt kønt syn og det kan være besværligt at finde en egnet plads i huset. Men ellers er der ikke mange argumenter imod kompostbunken J. Skulle du være modig, og overvintre chili planten, er her trin-for-trin metoden.
– plads i potten (giv chili planten lidt medvind og omplant til en større potte)
– temperatur 2-10° grader (ingen frost!)
– placer chili planten så lyst som muligt
– klip ikke chili planten ned
– giv dem evt et lille skvæt vand hver måned
Oversat til almindelig dansk – find en kold vinduskarm, hvor du sætter dit skræmsel af en chili plante. Ingen frost, ingen saks, intet vand (eller næsten intet).
Kan du klare ovenstående krav (eller ikke fravige alt for meget fra dem), så er du sikret en mere frodig chili plante der giver chili allerede i maj og langt ind i sæsonen.
Disclaimer: Ovenstående er den ”perfekte” metode. Jeg overvintrer typisk 2-3 mindre chili planter i mit soveværelse (ca. 15° ~ lyst, men gemt så godt af vejen som muligt). Jeg omplanter ikke til større potte og alligevel lykkes det hvert år, at få 1-2 planter klar til foråret. Der er også forskel på egnetheden af de forskellige chili arter. Capsicum annuum er den sværeste (men ikke umulig), mens de andre arter har lettere ved at overvintre.
Evigheds chilien
Overskriften lød godt ikke? Min pointe er selvfølgelig at det virkelig er værd at gemme frøene fra din yndlings chili og så dem år efter år. Jeg har en lille stærk rød og en lang rød jeg fik af min ven, Ole Back for 4 år siden og de får en plads i solen hvert år. Der er selvfølgelig mulighed for krydsbestøvning og karakteren på din yndlings chili ændrer sig, men umiddelbart skal det ikke skræmme dig for at dyrke verdens bedste grøntsag i din køkkenhave eller vinduskarm.
Chilien over dem alle (i følge de hardcore chili folk!)
Men lad mig lige zoome ind -> hvis chilien er verdens bedste grøntsag, hvad er så verdens bedste chili? – jeg spurgte i facebook gruppen ”Chili DK”
Mig: Hejsa jeg sidder og skriver på et blog-indlæg om chili. Tænkte hvad der er jeres aller aller bedste tip? Og hvilken chili er chilien over dem alle (efter din mening)?
Bjarne Højlund: Bhut Orange Copenhagen (forkortet BOC): synes du skal kigge på gruppen her – verdens bedste DANSKE chili…..
Tine Maj Darlslund: Du får sjældent en nørd til at vælge kun een. Personligt har jeg mindst 10 favoritter … forskellige chilier til forskellige anvendelser
Peter Gokke Busk: ….fysisk er Bolivian rainbow chilien over dem alle
Jesper Lund: …..min bedste chili er en cayenne chili. Den smager rigtig godt, og har en passende styrke.
David D Sønderup: min er pt Hot tomato, men jeg syntes det skifter lidt..er også glad for Bishops Crown…
Peter Gokke Busk: …også helt vild med min bonchii…
Martin Bjergvang: personlig er Habanero Yellow og BOC favoritter
Søren Nielsen: …den gode gammeldaws jalapeno. Der er jo nok en grund til at den mange steder anses for at være den mest populære chilisort i verden… derudover kan jeg personligt anbefale Habanero Chokolate og Omnicolour….
dyrkogspis

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.