Tjeklistén til begynder køkkenhaven (hvis du vil undgå stres) Part #1 ~ DyrkogSpis.dk

[dyrk køkkenhaven] ???

Solen skinner, du sætte dine egne perfekte nykogte kartofler på bordet. Persillen har du sakset kort forinden og der er hvidvin i glasset….. Men inden du når der til, skal kartoflerne hyppes og persillen sås og når du alligevel er igang, hvad skal du ellers dyrke i din køkkenhave? Svar: Det er en række Dem-skal-du-dyrke-planter, og ud fra devisen lidt ad gangen, i den rigtige rækkefølge kommer her Tjekliste til begynder køkkenhaven. Tjeklisten er bygget på egne erfaringer, en god del research i litteraturen og i forumer på nettet.

HVAD (giver mest & kræver mindst)

1. Squash (alm. grøn sort)*Dyrk og spis

2. Ærter

3. Bønner (alm buskbønner)

4. Kartofler

5. Porrer

6. Løg (skalotteløg eller rødløg)

7. Gulerødder (farvede, da du kan købe de orange billigt)

8. Radiser

9. Spinat

10. Krydderurter (Timian, Rosmarin, oregano, Persille)

11. RabarberIMG_1346

12. Hvidløg

13. Jordskokker

14. Chili*

HVORNÅR

Så ofte af flere omgange og fortvivl ikke hvis du syntes du er sent på den – jeg har ofte først sået det sidste i slutningen af maj (så stress ikke og tag lidt af gangen). De *-markerede på listen skal du forspirer/så i potter, inden de kommer udenfor. Og så er det en god ide at så, af flere omgange for at forlænge sæsonen.

HVOR?

Jeg har lavet en liste på bloggen der angiver sol/halv skygge/skygge og høstakkenes mv. Tjek den her: www.dyrkogSpis.dk. Generelt skal planter have lys og varme (=sol), og ofte vil der på frøparken være anført at de skal stå i fuld sol, selv om planten kan klare halvskygge.

Her er mine noter, tips & tricks

Squash (1) Hvorfor: de giver enormt udbytte og er lette at passe, dog tager de en del plads derfor: forspir frøene i potter og udplant dem når de er 10 cm eller gør som mig og omplant dem til større potter >25cm, så kan du udplante dem efter kartoflerne er oppe af jorden og vupti så har du en smart 2. afgrøde.
Ærter (2) Ærter er ligetil, så dem direkte på friland og giv dem støtte når de er 10-15 cm. Vigtigst er at så dem over flere omgange så du får en lang sæson.
Alm. Busk Bønner (3) Jeg har prøvet med nogle af de mere eksotiske sorter (fx. gule) og holder mig nu til de klassiske fine grønne, der er heelt fantastisk til alt sommermad. Husk at pluk bønnerne inden de bliver for store, så får du flere og mere delikate bønner.
Kartofler (4) For at være ærlig, så syntes jeg ikke der er den kæmpe forskel på sorterne, de er alle lækre. Min jord er ikke superduper til kartofler og i år har jeg eksperimenteret med at så tre i en murespand og sætte dem i drivhus for at få tidlige kartofler og det ser rigtig lovende ud.. Men kartofler skal der til! og når de er taget op i slutningen af juni – start juli så kan du plante porrer (5) og squash som anden afgrøde.
Apropo porrer (5) så er det for besværligt at dyrke dem fra frø – køb istedet en potte med små porrer på planteskolen, så har du til hele køkkenhaven og det koster ikke meget.
Løg (6) og Gulerødder (7) – disse to går jager hinandens fjender væk, så plant dem skiftevis (altså række med gulerødder og række med løg. Kør NOMA-stilen og vælg fx. farvede gulerødder og skallotte- eller rødløg istedet for orange gulerødder og alm. løg (dem kan du købe i supermarkedet:)
 Radiser (8) og Spinat (9) er nogle af de første frø du kan så i køkkenhaven (i starten af marts). Sørg for at vande og plukke spinaten, så den ikke går i stok når det bliver varmt. Så begge af flere omgange.
Krydderurter (10) skal der til. En smart tricks er at købe den i Netto des lige og plante dem ud -dog skal du huske at skille roden af og formere dem til flere planter, ellers vil rødderne rådne da rodnettet er for tæt i potterne (gælder ikke timian og rosmarinen)
Rabarber (11) en plante der kan tåle skygge og giver så meget år efter år er et must. Få en plante fra en nabo eller køb dem på planteskolen. Når du skal opformere rabarber graver du dem op og flækker den orange rodklumpe i 2-3 stykker og graver dem ned et nyt sted.
Hvidløg (12) Hvis du om efteråret har et par hvidløg tilovers i køleskabet, så plant dem ud september-oktober, så deler de sig og du har friske hvidløg året efter.
Jordskokker (13) Det er en fantastisk fornemmelse at grave disse hårdføre klumper op af jorden om efteråret og vinteren og fx. lave den lækreste jordskokkesuppe. Metoden til jordskokker er enkel. køb en pose i Netto og plant dem i et hjørne af haven du alligevel ikke bruger. Du kan plante dem året rundt, selv tidlig forår.
Chili (14) plantes de i haven skal de stå varmt, men så kan de sagtens give meget pænt udbytte. Selvom det er sjovt med sorte og ultra stærke, så sørg for at din førte chili er en medium stærk rød chili, det er efter min erfaring den du klart bruger mest af i køkkenet. Husk at tage de første 5-10 blomster af, så får du langt flere chilier senere. og så husk at chiliplanter kan overvintre.. men mere om det i et senere opslag her på bloggen
Har listen hjulpet dig, så del det med din omgangskreds – det kan jo være det også hjælper dem!
// Anders Guldberg
wulffmorgenthaler
Nb. De planter du kan gå igang med år 2 og år 3 i køkkenhaven. Jeg laver en blog-post om dem senere, men her er de:
– Tjeklisten til andet år i køkkenhaven # part 2
Krydderurter: koriander, basilikum, dild, purløg
Pastinak
Majroer
Salat
Forårsløg
Alm løg
Jordbær
Bladbede
Undgå
Kål (dog et par gode råd fra min ven Ole Back)
Alm rødbeder ~ kvalitet ikke megen bedre end supermarked
– Top 5 Buske (frugt)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.